Støt Gratis Guide til Malta - 20 kroner er fint! Brug Mobilepay: 20216673.
Mosta
Mostas kirke
Mosta betyder centrum på arabisk, og byen med de 10.000 indb. ligger lige midt på Malta. Den er kendt for sin enorme kuppelkirke St. Mary og sine processioner i påsken og til den årlige festa. Kuplen regnes for Europas 4. største eller 3. største afhængig af målemetode. I hvert fald er den indre diameter 36,7 meter og dermed kun lidt mindre end Peterskirken i Rom, der måler 41,7 m. Der kan stå 12.000 mennesker derinde.
Byens nære beliggenhed ved den tidligere militære lufthavn Ta’Qali blev skæbnesvanger under 2. Verdenskrig, hvor byen blev sønderbombet. Når kirken står endnu, skyldes det et mirakel – siger malteserne. En dag i 1942, da 300 medlemmer af menigheden var i kirken, blev den ramt af tre luftbomber, der ellers var tiltænkt flyvepladsen. To bomber kurede langs taget og ned på pladsen uden at eksplodere, den tredje gik gennem kuplen, ramte stengulvet og kurede yderligere en snes meter, før den blev liggende – også uden at eksplodere. Ingen i menigheden kom noget til, og det siges, at præsten fortsatte med at prædike upåvirket. Den militære sagkundskab siger, at der netop i de dage var en stor procent forsagere blandt de bomber, tyskere og italienere dryssede ned over Malta. Kirken blev fuldført i 1860, bygget med frivillig arbejdskraft og uden stilladser. Pantheon i Rom var forbilledet, men nogen skønhedsåbenbaring blev kirken aldrig. Indgangen er bag en gigantisk søjlerække, og inde i kirken føler man sig overvældet af det store, høje rum, der er prydet med fresker af den maltesiske kunstner Giuseppe Cali. Disse fresker har en tredimensionel virkning.
I Mostas nordvestlige udkant ligger en langt mere beskeden lille kirke, Tal-Isperanza, fra 1760. Det lille kapel har følgende historie: Nogle unge piger var på markarbejde på det sted, hvor kapellet nu ligger, og pludselig dukkede en flok pirater op. Pigerne løb for livet, men en af dem var mindre rapfodet, hun sakkede bagud, og pludselig dumpede hun i et hul, der viste sig at være en underjordisk hule. Her gav hun sig til at bede til Jomfru Maria, og hun blev derfor ikke opdaget af sørøverne. Hendes redning blev betragtet som et mirakel, og Tal-Isperanza-kapellet blev bygget på stedet.
Pjazza Café, flot udsigt til kirken, hæslig mad, men udmærket kaffestop, tlf. 21413379
Seværdigheder omkring Mosta:
Palazzo Parisio, Victory Square, Naxxar, ma.-fr. 9-13, guidede ture hver time, tlf. 21412461.
Et smukt paladshjem med et imponerende indre. Det er opført i 1800-tallet af Marquis Guiseppe Scicluna, som ønskede sig et mini-Versailles lige over for Naxxars store kirke. Haverne omkring paladset er klassisk barok med indtryk fra Middelhavet med masser af statuer og fontæner.
St. Anton Palace, Parken, åbent fra 8 til 1 time før solnedgang.
I Attard bor de rige, ambassadørerne – og selv den nuværende stormester har en bolig her. Det havde de gamle stormestre også – nærmere bestemt i St. Anton Palace, der nu er bolig for republikkens præsident. Paladset er omgivet af en park, der absolut er et besøg værd. Her er ældgamle træer, buske, blomster og små damme med ænder. I et hjørne er indrettet en lille zoologisk have. I slutningen af 1500-tallet købte den franske ridder Antoine de Paule en villa her, og da han i 1623 blev stormester, udbyggede han til et palads, fordi han syntes, der var for langt til sommerpaladset i Verdala – allerede dengang var maltesernes fornemmelse af afstand forstyrret. De Paule levede overdådigt. Til sit housewarmingparty inviterede han 600 middagsgæster, hvilket indbragte ham en skideballe fra den spanske inkvisitor. Men han blev ikke afskrækket. Han havde et kæmpe hof med folk, der kun trak ure op, ja, det havde vi jo sikkert også på Christiansborg engang. Men vi kan nok ikke prale af at have haft en hel afdeling, hvis eneste opgave var at bage mørkt brød – til slottets hunde. Der er fri adgang til parken, men ingen adgang til paladset.
Dingli Cliffs, de 244 m høje, stejle skrænter mod havet er landets højeste punkt, de er dobbelt så høje som Møns Klint. Over en strækning på 3,5 km fører en bivej langs med skrænten, og udsigten over vandet er storslået. Når man kører østpå ad denne vej, kommer der en vejviser mod Buskett Gardens.
Buskett Gardens har landets eneste skov. Her trænede ridderne deres falke, dengang der både var riddere og falke, men nu er det maltesernes udflugtsmål og stedet for det årlige dyrskue I’llmnarja. Skoven er plantet i et vandsamlende dalstrøg. Det var stormester Verdalle (1582-95), der tilplantede området med nål og løvtræer. Samtidig byggede han i skovens nordlige udkant et sommerpalads:
Verdala Palace, åbent ti. og fr. 9-12 og 14-17, tlf. 21454021.
En fæstningsagtig bygning, der var stormesterens sommerhus. Paladset har samme bygmester som stormesterpaladset og domkirken i Valletta, Gerolamo Cassar, og er fra 1586. Man ser her igen de lave trin på trapperne, der hjalp både riddere i rustninger og gamle mænd, når de skulle skifte etage. I dag anvendes paladset til indkvartering af fremmede statsoverhoveder eller vigtige forhandlinger. Læg mærke til kilometerstenen ved indgangen. Den viser med vilje et forkert tal. Det hørte nemlig til en af 2. Verdenskrigs kreative ideer, at forkerte kilometersten ville forvirre tyskerne, ja ligefrem få dem til at fare vild på øen, et ret spinkelt håb, som der heldigvis ikke blev brug for. Fra paladset er der 0,5 km til Clapham Junction med de mystiske hjulspor - læs læsestof til flyrejsen.
Zebbug
Denne velplejede by roser sig af at være talrige berømte malteseres fødeby. Både nationaldigteren Dun Karm og billedhuggeren Antonio Sciortino så dagens lys her. Dun Karm har et stort mausolæum på kirkegården. Det er en temmelig rig by, og den lokale kirke er rigere udsmykket end de fleste. Mange mener, at Zebbug kan opvise den bedste festa, fordi der bl.a. er levende heste med i optoget, og at påskeprocessionen her er lige så flot som den i Mosta – omend ikke så
Byens nære beliggenhed ved den tidligere militære lufthavn Ta’Qali blev skæbnesvanger under 2. Verdenskrig, hvor byen blev sønderbombet. Når kirken står endnu, skyldes det et mirakel – siger malteserne. En dag i 1942, da 300 medlemmer af menigheden var i kirken, blev den ramt af tre luftbomber, der ellers var tiltænkt flyvepladsen. To bomber kurede langs taget og ned på pladsen uden at eksplodere, den tredje gik gennem kuplen, ramte stengulvet og kurede yderligere en snes meter, før den blev liggende – også uden at eksplodere. Ingen i menigheden kom noget til, og det siges, at præsten fortsatte med at prædike upåvirket. Den militære sagkundskab siger, at der netop i de dage var en stor procent forsagere blandt de bomber, tyskere og italienere dryssede ned over Malta. Kirken blev fuldført i 1860, bygget med frivillig arbejdskraft og uden stilladser. Pantheon i Rom var forbilledet, men nogen skønhedsåbenbaring blev kirken aldrig. Indgangen er bag en gigantisk søjlerække, og inde i kirken føler man sig overvældet af det store, høje rum, der er prydet med fresker af den maltesiske kunstner Giuseppe Cali. Disse fresker har en tredimensionel virkning.
I Mostas nordvestlige udkant ligger en langt mere beskeden lille kirke, Tal-Isperanza, fra 1760. Det lille kapel har følgende historie: Nogle unge piger var på markarbejde på det sted, hvor kapellet nu ligger, og pludselig dukkede en flok pirater op. Pigerne løb for livet, men en af dem var mindre rapfodet, hun sakkede bagud, og pludselig dumpede hun i et hul, der viste sig at være en underjordisk hule. Her gav hun sig til at bede til Jomfru Maria, og hun blev derfor ikke opdaget af sørøverne. Hendes redning blev betragtet som et mirakel, og Tal-Isperanza-kapellet blev bygget på stedet.
Pjazza Café, flot udsigt til kirken, hæslig mad, men udmærket kaffestop, tlf. 21413379
Seværdigheder omkring Mosta:
Palazzo Parisio, Victory Square, Naxxar, ma.-fr. 9-13, guidede ture hver time, tlf. 21412461.
Et smukt paladshjem med et imponerende indre. Det er opført i 1800-tallet af Marquis Guiseppe Scicluna, som ønskede sig et mini-Versailles lige over for Naxxars store kirke. Haverne omkring paladset er klassisk barok med indtryk fra Middelhavet med masser af statuer og fontæner.
St. Anton Palace, Parken, åbent fra 8 til 1 time før solnedgang.
I Attard bor de rige, ambassadørerne – og selv den nuværende stormester har en bolig her. Det havde de gamle stormestre også – nærmere bestemt i St. Anton Palace, der nu er bolig for republikkens præsident. Paladset er omgivet af en park, der absolut er et besøg værd. Her er ældgamle træer, buske, blomster og små damme med ænder. I et hjørne er indrettet en lille zoologisk have. I slutningen af 1500-tallet købte den franske ridder Antoine de Paule en villa her, og da han i 1623 blev stormester, udbyggede han til et palads, fordi han syntes, der var for langt til sommerpaladset i Verdala – allerede dengang var maltesernes fornemmelse af afstand forstyrret. De Paule levede overdådigt. Til sit housewarmingparty inviterede han 600 middagsgæster, hvilket indbragte ham en skideballe fra den spanske inkvisitor. Men han blev ikke afskrækket. Han havde et kæmpe hof med folk, der kun trak ure op, ja, det havde vi jo sikkert også på Christiansborg engang. Men vi kan nok ikke prale af at have haft en hel afdeling, hvis eneste opgave var at bage mørkt brød – til slottets hunde. Der er fri adgang til parken, men ingen adgang til paladset.
Dingli Cliffs, de 244 m høje, stejle skrænter mod havet er landets højeste punkt, de er dobbelt så høje som Møns Klint. Over en strækning på 3,5 km fører en bivej langs med skrænten, og udsigten over vandet er storslået. Når man kører østpå ad denne vej, kommer der en vejviser mod Buskett Gardens.
Buskett Gardens har landets eneste skov. Her trænede ridderne deres falke, dengang der både var riddere og falke, men nu er det maltesernes udflugtsmål og stedet for det årlige dyrskue I’llmnarja. Skoven er plantet i et vandsamlende dalstrøg. Det var stormester Verdalle (1582-95), der tilplantede området med nål og løvtræer. Samtidig byggede han i skovens nordlige udkant et sommerpalads:
Verdala Palace, åbent ti. og fr. 9-12 og 14-17, tlf. 21454021.
En fæstningsagtig bygning, der var stormesterens sommerhus. Paladset har samme bygmester som stormesterpaladset og domkirken i Valletta, Gerolamo Cassar, og er fra 1586. Man ser her igen de lave trin på trapperne, der hjalp både riddere i rustninger og gamle mænd, når de skulle skifte etage. I dag anvendes paladset til indkvartering af fremmede statsoverhoveder eller vigtige forhandlinger. Læg mærke til kilometerstenen ved indgangen. Den viser med vilje et forkert tal. Det hørte nemlig til en af 2. Verdenskrigs kreative ideer, at forkerte kilometersten ville forvirre tyskerne, ja ligefrem få dem til at fare vild på øen, et ret spinkelt håb, som der heldigvis ikke blev brug for. Fra paladset er der 0,5 km til Clapham Junction med de mystiske hjulspor - læs læsestof til flyrejsen.
Zebbug
Denne velplejede by roser sig af at være talrige berømte malteseres fødeby. Både nationaldigteren Dun Karm og billedhuggeren Antonio Sciortino så dagens lys her. Dun Karm har et stort mausolæum på kirkegården. Det er en temmelig rig by, og den lokale kirke er rigere udsmykket end de fleste. Mange mener, at Zebbug kan opvise den bedste festa, fordi der bl.a. er levende heste med i optoget, og at påskeprocessionen her er lige så flot som den i Mosta – omend ikke så
